keyboard_arrow_down

Fibia | CommScope | Alcadon
 

Kundecase:
1.100 fiberinstallationer i ét rack sparer plads og gør fejlfinding hurtigere


Læs casen

Installation på over 2.100 lejemål i Avedøre Stationsby:
Med en stærk kombination af et kundespecifikt skabsdesign, og et ønske om størst mulig brug af standardkomponenter, har Fibia fået en særdeles tæt og overskuelig krydsfeltløsning.

Fibia foretrækker at benytte standardløsninger, men med begrænset plads i den store etageejendom i Avedøre Stationsby og behov for et stort antal fibre var en skræddersyet tilpasning nødvendig.

Det stærke partnerskab mellem Fibia, Alcadon og CommScope muliggjorde en hurtig eksekvering af projektet.

Casen fortalt i billeder

To krydsfelter i stjernekonfiguration dækker 2.100 lejemål

Avedøre Stationsby er en almennyttig boligforening, der omfatter rundt regnet 2.100 lejemål fordelt på etageejendomme og rækkehuse over et ganske stort areal. Med så mange boliger kan der være specielle behov eller forhold, som Fibia er nødt til at tage hensyn til i den fysiske konfiguration af netværket – blandt andet gennem utilsluttede patch-kabler for de lejemål, Fibia ikke har fået adgang til fra første færd.

Fiberlængden er relativt ukritisk trods det store areal og de deraf følgende lange træk af fiberkablerne. Signalerne udefra kommer knapt tre kilometer fra Avedøre, hvor den optiske Linje Terminal (OLT) er placeret i et POP-teknikhus. Herfra er der trukket 48F-kabler ind i de to krydsfelter, der er ”hjertet” i installationen i Avedøre Stationsby. Der går én fiber til hver af de splittere, som opdeler signalerne 1-til-32. Fra splitterne går der så op til 32 patchkabler videre til krydsfeltet – netop den del af installationen, hvor Alcadon har leveret løsningen til Fibia.

I krydsfeltets FACT®-skuffer er patch-kablerne termineret mod 96F- og 192F-fiberkabler, som går ud til de i alt ca. to x 30 gadeskabe, hvor signalerne fra de større fiberkabler igen bliver ført ud via 2F-kabler (1+N redundans) til en aktiv router (CPE/ONT) i hvert lejemål.

3 gode råd ved installation af fiber i ejendomme med begrænset plads til rådighed

  1. Brug skuffer med høj densitet, fx CommScope FACT®.
     
  2. Skab orden på den begrænsede plads, gå for eksempel ikke på kompromis med en ordentlig bøjningsradius.
     
  3. Brug standardløsninger, men vær åben for mindre skræddersyede tilpasninger for at højne brugervenligheden.

Vil du se flere cases fra Alcadon?


Ja tak, vis mig flere cases

Vil du vide mere?

Bliv ringet op

Udfyld formularen, så ringer vi dig op.

Vi passer på dine oplysninger! Læs om vores behandling af persondata her.

Ring til os

+45 45 70 70 77

Send os en mail

info@alcadon.dk

Find din kontaktperson

Ønsker du direkte kontakt til din kontaktperson?

Link til medarbejderside

keyboard_arrow_up